søndag den 14. februar 2010

hjemmelavet 'pizze'



Denne opskrift er også tyvstjålet fra Meyers nye bog, men hvedemel kan byttes ud med pizzamel/tipomel, så bliver den endnu mere sej i det. Og man vil gerne have sin pizzabund mest mulig sej i dejen så den kan trækkes helt tynd. Alternativt kan man skyde en håndfuld durum mel i, det gør kanten dejlig sprød. Opskriften er:

-2 dL vand
-400-500 g hvedemel
-max 5-10 g gær
-godt med olie
-salt

Dejen æltes godt på bordet, deles med kniv i 4-6 lige store dele. De gøres helt runde og lægges på en plade eller tallerken, vita wrap henover og ind i køleskabet.
Dagen efter tages dejen og lægges på bordet (husk en del mel) trykkes flad i kanten så man får en napoleonshat. Herefter enten rulles eller slynges dejen til en rund flad pizzabund. Godt med mel på bagespaden og på med dejen. På med fyldet (endelig ikke for meget på den tynde bund) og ind på forvarmet bagesten 250-300 grader.

To gode slutråd: Vil du have en mere luftig bund under fyldet kan du lade den hæve ca halv time efter dejen er rullet ud. Det sidste råd er at lave lidt mere dej end du har brug for, den kan sagtens holde sig et par dage i køleskabet. Hvem vil ikke gerne have pizza et par gange om ugen. Husk det er en klassisk italiensk 'fattigmands-rydde-op-i-dit-køleskab' ret. Og hvis ikke du bager den for længe, er den næsten endnu bedre dagen efter på risteren:-) God appetit


Ingen kommentarer:

Send en kommentar