fredag den 20. august 2010

Spelt brød med tahin


Omend prisen er lidt højere, er speltmelet et af de nemmeste tricks til at få et mere fugtigt smagfuldt og langtidsholdbart brød (læs evt tidligere indlæg om urhveder). Det smager ganske enkelt af mere, og det har et højere gluten indhold en konventionelt hvedemel, og kan derfor binde mere vand pr mængde mel. Så hvis du en dag gerne vil prøve at forbedre dit yndlingshvedebrød, så prøv at skifte halvdelen af melet eller mere ud med speltmel.

Opskrift på dette brød

500g øko speltmel
500g øko hvedemel
ca 6-7 dl koldt vand
5-10g alm gær
1 spsk salt
1 spsk tahin

Rørt på røremaskine i ca 15 min (kan ikke røres for længe), koldhævet natten over og efterhævet ca 1 time i stor rund hævekurv, coatet med rigeligt mel. Bagt ved 230 grader - indtil overfladen er mørk og hård (skorpen bløder meget op når brødet er kølet af).
Tahin kan nogle gange være lidt salt, så pas på med at oversalte brødet, på den anden side er et undersaltet brød meget trist:-)

Nedenfor resultatet af samme opskrift blot med n mere våd dej - derfor dette mere rustikke flade brød:-)

Ingen kommentarer:

Send en kommentar