søndag den 31. januar 2010

Valnøddebrød



I studietiden var det bedste brød der kunne opdrives Spring's valnøddebrød. desværre er springs lukket, så det var med glæde jeg fandt en opskrift på valnøddebrød i Meyers Bageri.

Jeg brugte ca:

1 dl hvedesurdej,
7 g gær
200 g Kornkammerets økorugmel
100 g Aurion øko grov ølandshvede
400 g kornkammerets øko hvedemel
150 g valnødder, hakkede
5 dl vand (ca.)
10 g salt

Brødet blev håndæltet i skål. Først melet og sidste minut med nødderne tilsat. Dejen blev formet/spændt til brød. Dejen er lidt fastere end jeg plejer at lave den. Der blev til 2 brød. 1 hævede i kurv på køkkenbordet og 1 hævede i kurv i køleskab. 230 grader i 30 minutter. Resultatet var nogenlunde ens.

Vores ovn har tendens til at brænde brødet på i bunden før det er helt færdigt... Måske en bagesten kan afhjælpe problemet? Jeg bliver i hvertfald nød til at bage brødet på hovedet på risten de sidste 10 minutter for at brødet får en ordentlig skorpe.

Det smagte næsten som i gamle dage. Mums. Dejligt tæt i krummen og med den bitre skønne valnøddesmag.

Brødene ved siden af er rugbrød bagt på Jakobs mors surdej og ud fra hende opskrift. simpelt og velsmagende. Genialt!

1 kommentar:

  1. Endnu et ret flot brød, Sikke en flot brudt skorpe det har. Valnødder smager vildt godt - også i rugbrød med tranebær...
    Jeg plejer at pensle mit rugbrød med olie, såvel i form som på toppen, giver en god kant der dog ikke er for sarte tænder.
    Og ja, med en bagesten kan du umuligt brænde noget som helst på. Man vil jo helst ikke have ovnlågen åbnet alt for meget...

    SvarSlet